Ramme 030108CY — Centerområde
| Rammenummer | 030108CY |
|---|---|
| Kommune | Aarhus (751) |
| Kommuneplan | Kommuneplan 2025 |
| Anvendelse | Centerområde |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Bebyggelsesprocent | 240 % |
| Max etager | 5 |
| Anvendelse (note) | Områdets anvendelse er fastlagt til cityformål. Cityformål omfatter funktioner til handel, kultur og service, (f.eks. butikker, kontorer, hoteller, biografer, udstillingslokaler), offentlige funktioner og sådanne andre funktioner, der med fordel kan placeres i et center af regional betydning, og endelig boliger, der kan forenes med cityfunktionen. Som hovedregel må boliger ikke placeres i stueetagen. Området kan desuden anvendes til offentlige formål og boliger. Der er fastlagt en samlet ramme for Cityområdet som helhed på 250.000 m² bruttoetageareal. Butiksarealets omfang er fastlagt efter, hvad der vurderes at være behov for til fastholdelse og udvikling af City som kommunens hovedcenter. Den enkelte butiks maksimale bruttoetageareal er indskrevet i rammerne, fordelt på dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, Ved planlægning for placering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper efter planlovens definition, er der mulighed for, at der kan planlægges for butikker med et større maksimalt bruttoetageareal end anført i rammerne. Der kan inden for disse rammeområder stilles krav i lokalplaner om, at op til 25% af boligetagearealet skal være almene boliger i de tilfælde, hvor lovgivningens vilkår herfor er opfyldt. |
| Bebyggelse (note) | Nye butikker må ikke etableres med et større bruttoetageareal end 250 m². Ny bebyggelse på ubebygget areal eller som erstatning for garage eller anden lav bebyggelse i gadeforløbet, skal opføres som sluttet bebyggelse i facadelinje med nabobebyggelsen og må ikke overskride den normale forhusdybde i samme gade. Ny bebyggelse til erstatning for eksisterende bebyggelse herudover kan som udgangspunkt kun opføres med samme volumen og placering som eksisterende bebyggelse. For al bebyggelse inden for området gælder, at bebyggelsens højde ikke må overstige nabobebyggelsens højde, og tage mod gadeside må ikke udføres som flade tage men som gængs i området. Etageantallet på ikke bevaringsværdig bebyggelse kan dog forøges med en ekstra etage ligesom tage kan etableres med en anden tagform, hvis det på en overbevisende måde er illustreret og dokumenteret, at bebyggelsen, ud fra en byarkitektonisk vurdering, vil kunne indpasses i gadebilledet uden at forringe helhedskarakteren af det pågældende gadeforløb eller gårdrum. Gårdrum bør som udgangspunkt friholdes for ny bebyggelse, undtaget mindre bygninger til fællesfaciliteter f.eks. affaldsrum, cykelskure og lign., der ikke kan indrettes i eksisterende bebyggelse. Ikke bevaringsværdig bebyggelse i baggårde kan som udgangspunkt erstattes af ny bebyggelse i maksimalt samme omfang (højde, dybde, bredde) og på sammen placering som eksisterende bebyggelse. Tekniske installationer, herunder ventilationsanlæg, transformator, elevatortårn, solfanger- og solcelleanlæg og lign., skal indgå som en integreret del af bygningens arkitektoniske fremtræden og den samlede helhedsvirkning. Der må ikke etableres synlige solceller på bevaringsværdige bygninger. Ved anvendelse til erhverv er det en forudsætning, at der er et minimalt parkeringsbehov, at butiksfacader følger overetagens fagopdeling, og skiltning begrænses til et minimum. For forhusbebyggelse, skal skiltning primært være i form af udhængningsskilte. Husdybden må ikke overstige 10 m. |
| Vedtaget | 17.12.2025 |
| Plandokument |
Kommuneplanrammen fastlægger, hvad en kommende lokalplan kan bestemme. Søg din matrikel.