Ramme K01.R03 — Rekreativt område
| Rammenummer | K01.R03 |
|---|---|
| Kommune | Kalundborg (326) |
| Kommuneplan | Kalundborg midt |
| Anvendelse | Rekreativt område |
| Fremtidig zonestatus | Byzone |
| Max etager | 2 |
| Max bygningshøjde | 10 m |
| Bebyggelse (note) | Der skal skabes en attraktiv havnepark med visuel og funktionel sammenhæng mellem by og havn, herunder sikres en arkitektonisk og landskabelig helhed mellem Højbyen, midtbyen og havnefronten. Rammeområdets eksisterende bebyggelse kan kun udvides i begrænset omfang og efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der kan opføres mindre ny bebyggelse som skal understøtte den rekreative benyttelse af Havneparken og det maritime liv. Ny bebyggelse skal opføres under hensyntagen til bagvedliggende bygninger med skalamæssig tilpasning til bagvedliggende byprofil og skal indpasses i byrummet, herunder tage hensyn til byens udsigtslinjer fra bagvedliggende gader mv. Der skal sikres tilstrækkelige belysningsforhold tilpasset områdets maritime karakter. Området skal generelt indrettes, så det opleves som et trygt og sikkert sted at færdes. I området skal indtænkes et højvandsværn der udformes, så det kan understøtte et promenadeforløb og indgår som et rekreativt element med siddemuligheder, porte og belysning. Maks. etagehøjde er 2 etager, dele af bygningskrop kan være op til 3 etager efter konkret vurdering. Maks. bygningshøjde er 10 m, enkelte mindre bygningsdele kan gives øget højde. |
| Vedtaget | 17.12.2025 |
| Plandokument |
Kommuneplanrammen fastlægger, hvad en kommende lokalplan kan bestemme. Søg din matrikel.